Hos FB Fodbold uddanner vi også vores trænere
Rudi styrker sine kompetencer som børnetræner
Rudi Rye Keldorf er træner i FB Fodbold, og han er netop startet på uddannelsen til børneudviklingstræner.
I FB Fodbold prioriterer vi, at vores trænere får mulighed for at udvikle deres kompetencer gennem relevante uddannelsesforløb. Dygtige og engagerede trænere er en vigtig del af at skabe et godt og trygt miljø – ikke bare for børnene, men for alle klubbens spillere og trænere.
For Rudi er uddannelsen en mulighed for at blive endnu skarpere på, hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børnene i FB Fodbold.
”Jeg glæder mig meget til at blive endnu stærkere på arbejdet med det gode miljø for børn og til at sparre med andre trænere.”
Vi glæder os til at følge Rudi på uddannelsen og til at se hans nye viden og erfaringer komme klubben og spillerne til gode.
Rudi Rye Keldorf
